Arbejdsfællesskab

baggrund

Mange af de mænd, der kommer til Møltrup, har ikke kun brug for basale fornødenheder som mad, tøj og en seng. De har i lige så høj grad brug for at få opbygget tilliden til andre mennesker og ikke mindst tilliden til sig selv. Dette sker blandt andet gennem et arbejdsfællesskab, hvor man respekterer hinanden, og hvor der er så mange valgmuligheder, at alle har noget at byde ind med (selv om meget ellers er forlist), og hvor den enkelte er et helt nødvendigt tandhjul i det maskineri, der får herregården til at køre rundt.

Beboerne skal erfare, at der er brug for dem. Derfor udspringer den pædagogiske tilgang på Møltrup primært af arbejdsfællesskabet på de talrige værksteder (landbrug, markbrug, skovbrug, slagteri, madbutik, savværk, palleværksted, montage, køkken, café, rengøring, etc..). Der er arbejdsopgaver til alle.

Da fængselspræsten Johannes Munck i starten af 1900-tallet bevidnede, hvordan håbefulde løsladte fanger fra Vridsløselille – trods gode planer for fremtiden – ofte endte op bag tremmer igen, så fødtes der en tanke og en vision i hans hjerte: Hvis man kunne bruge tiden nyttigt sammen med disse mænd, så måtte der kunne skabes et værdifuldt sammenhold, og man måtte kunne udnytte deres gode kræfter i stedet for at de henfaldt til kriminalitet og alkoholens fristelse.

Denne tanke dannede grundlag for hans stiftelse af Møltrup Optagelseshjem i 1912, og den har sat retningen for arbejdet lige siden.

‍

fra en neuropsykologisk vinkel

”Menneskets aktiviteter er betingelsen for dannelsen af erfaringer (Leontjev). Erfaringer gjort gennem praktiske aktiviteter giver den bredeste påvirkning af sindet.

De mest sårbare mennesker har ofte svært ved selv at aktivere sig til hensigtsmæssige aktiviteter, selv at få etableret en rytme for deres liv, så der dannes grobund for at deres erfaringsverden kan udvides på en sund måde.

Samtalen og anden traditionel behandling er sjældent farbar vej for de mest sårbare eller skadede sind. De nås bedre og med større effekt gennem hverdagens regulerende rytmer, gennem groundende aktiviteter.

Jo mere aktiviteterne rummer systematisk, gentaget, rytmisk aktivitet, des nærmere er man den nyeste forsknings påvisning af, hvordan man bedst heler traumatiserede børn, der vokser op og bliver dysfungerende voksne (Perry)”.

Louise Brückner Wiwe, cand. psych. aut., specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi.

På Møltrup skal alle opleve en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende arbejdsfællesskab, der eksisterer omkring herregården og dens drift. Det er afgørende vigtigt for det samlede resultat, at alle tager en tørn efter evne, når opgaverne skal løftes: på marken, i skoven, i staldene, i køkkenet, i slagteriet/pølsemageriet, i caféerne, i gartneriet og på værkstederne omkring de omfattende produktionsaktiviteter.

projekt 'kom i job'

Siden 1912 har Møltrup Optagelseshjem haft fokus på at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne, hvor arbejdet har været i centrum. Det er en grundlæggende tanke, at alle mennesker har ressourcer, og man trives bedst, når man har mulighed for at udnytte dem.
‍
I det seneste år (og frem til udgangen af 2022) har vi, via projektmidler fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR), mulighed for at sætte særligt ind på at støtte beboere i at få lønnede jobs. For nogle har målet været et almindeligt fuld-tidsjob, og for andre, som er tilkendt førtidspension, har målet i stedet været at finde et såkaldt skånejob.
‍
Projektet går i høj grad ud på at understøtte de beboere, der har en drøm om at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Nogle har brug for et ekstra øje på en ansøgning, og andre har behov for, at vi hjælper med at tage kontakt til en virksomhed for at få lavet aftale om virksomhedspraktik med efterfølgende mulighed for ansættelse.
‍
I projektet har vi også fokus på at have en indholdsrig fritid, da arbejde alene ikke giver en meningsfuld hverdag. Sammen med beboerne arrangerer vi derfor forskel-lige fritidsaktiviteter både på og uden for Møltrup. Vi har i løbet af det seneste år arbejdet med 32 beboere, og indtil videre er det lyk-kedes for 14 at få et lønnet job.
‍
Vi har mødt stor imødekommenhed fra de forskellige virksomheder, vi har været i kontakt med.

Vores erfaring er, at det er vigtigt at have en god relation til en kontaktperson i virksomheden, så vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der opstår udfordringer for beboerne. For mange af beboerne ligger de seneste arbejdsmarkedserfaringer nogle år tilbage, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne er så rummelige, at der er tid til indkøring, før fuld effektivitet forventes. Mange af ansættelserne begynder derfor med en virksomhedspraktik efterfulgt af en periode med løntilskud, før aftalen går over i en ordinær ansættelse.
‍
Indtil nu har de fleste ansættelser været enten ordinært fuldtidsarbejde eller skåne-job, men vi er nu begyndt sammen med vore beboere også at undersøge muligheden for ’småjobs’. Det vil sige, at en beboer er ansat i en virksomhed i nogle timer pr. uge og derudover får suppleret op med kontanthjælp.
‍
Som en del af denne udvikling har vi oprettet ’Møltrups Vikarbureau’, hvor vi tager opgaver ind for virksomheder eller private, der har behov for hjælp til at få løst en opgave af nogle få dages varighed. Det giver beboerne mulighed for at komme ud og prøve sig selv af på en arbejdsplads og samtidig tjene en rigtig løn.

Vi oplever ofte, at beboerne har svært ved at komme på arbejde uden et transport-middel, da den offentlige transport ikke kører så ofte og heller ikke altid dertil, hvor arbejdspladsen ligger. I projektet har vi derfor sikret mulighed for at købe scootere, som beboerne kan leje med forkøbsret. På den måde betaler beboeren en månedlig leje, og derved betaler han scooteren af i løbet af seks til 12 måneder. Dette giver beboerne en god mulighed for større frihed og dermed mulighed for at søge arbejde i et større geografisk område.
‍
Det har i særklasse stor betydning for vore beboere at stå med en ansættelseskontrakt i hånden. Dette skyldes selvfølgelig det økonomisk mere stabile fundament, men i mindst lige så høj grad den tilfredsstillelse og identitet der næres af at kunne bruge sine evner til gavn for sig selv og andre.
‍
Vi arbejder i projektet videre på at opbygge kontakter til lokale virksomheder, der kan være interesserede i at ansætte Møltrups beboere. Beboerne har mange gode ressourcer og erfaringer, der dog kan være lidt rustne efter en pause fra arbejdsmar-kedet, men når først de er kommet i gang, har man engagerede, dygtige og loyale medarbejdere.
‍
Derudover håber vi på at kunne udbygge vores vikarbureau, så flere beboere kan få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, og vi kan være et fleksibelt tilbud til virksom-heder og private, der har behov for en vikar i en kortere eller længere periode.

‍
Vi arbejder også videre med fritidsdelen, så beboerne kan have en afbalanceret hver-dag, hvor der både er arbejdstid og fritid. Vi forsøger at have fokus på de udad-vendte aktiviteter, så beboerne kan opbygge værdifulde kontakter, de kan beholde, når de flytter ud fra Møltrup.

‍

- Britta Færch, leder af projekter på Møltrup

Meningsfuld hverdag

Krumtappen i den måde, hvorpå man arbejder på Møltrup, er fællesskabet omkring stedet. Som beboer på Møltrup Optagelseshjem forpligtes man til at tage medansvar for den dagligedrift af fællesskabet – i et forsøg på at få beboerne til at opleve en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende arbejdsfællesskab, der eksisterer omkring herregården og dens drift – på marken, i skoven, i staldene, i køkkenet, i gartneriet, i parken, med rengøring og vedligeholdelse af bygningerne og på værkstederne omkring de omfattende produktionsaktiviteter.

‍